Inspireret af oprindelig balinesisk og javanesisk arkitektur er Rumah Kayu Resort naturligt designet i elleve enheder af rustikke træhuse, der tilbyder charmen fra balinesisk vintageliv. Resortet er et luksuriøst tilflugtssted, hvor du vil føle dig omgivet af naturens syn og lyde. Her blander den naturlige skønhed af traditionelle balinesiske landskaber sig med moderne indretning og traditionelle ornamenter. Der er gjort alt for at respektere det umiddelbare landskab ved at bevare modne træer og valget af oprindelige materialer som kokostræ, genbrugstræ og teksturerede sten.
Du kan enten vælge at bo på enkeltværelse (mod tillæg på 3000 kr, eller bo med en selvvalgt eller ny rejsekammerat. Hvis vi skal vælge din værelseskammerat, vil vi gøre alt for at finde et godt match og sørge for I får den bedst mulige oplevelse sammen.
Stine er erfaren klinisk diætist, forfatter og underviser. Stine har speciale i mave/tarm samt vægtproblematikker. Stine uddanner kostvejledere hos Inspire Institute og behandlier spiseforstyrrede hos Lev i Balance. Stine er uddannet terapeutisk yogalærer hos Ro Terapi og Yoga i 2023.
Susanne er fodplejer med egen klinik i Trekroner ved Roskilde samt på Enø. Susanne er certificeret reiki healer og ligeledes uddannet terapeutisk yogalærer hos Ro Terapi og Yoga i 2023. Susanne formidler det spirituelle på en kompetent og rolig måde og står desuden for opholdets daglige meditationer.
Caterina er den mest fantastiske internationale yogainstruktør, bevægelsesspecialist og psykoterapeut. Cat leverer legende let og elegant yoga, der får alle til at føle sig set, rørt og godt tilpas. Cat er bosiddende i Indonesien, engelsk/tysk talende og vil guide os til en autentisk oplevelse af den balinesiske kultur og levevis.
MAX STORM
Yogaen er vores fælles udgangspunkt for rejsen og du vil allerede på ankomstdagen blive budt blidt velkommen med en yin-yoga session til at lande på.
De følgende dage vil du have 6 dage med fuldt program, der bl.a. indeholder en daglig yin-yoga session og et dagligt vinyasa slow tilpasset dagens tema og tempo. Vi vil desuden have booket en yogatime hos The Yoga Barn, så du også får set hvad Ubud har at byde på, hvis du før eller efter opholdet med os vil prøve kræfter med yogahold på egen hånd eller komme tilbage en anden gang efter mere.
Yogaundervisning foregår på vores resort i egen Shala alle dage bortset fra udflugten til The Yoga Barn. Der er måtter og øvrigt udstyr til rådighed, men du må selvfølgelig gerne medbringe egen yogamåtte, hvis det er bedst for dig. Se program for turen her
Du vil under dit ophold have mange muligheder for personlig udvikling, men du bestemmer 100% selv hvad du vil deltage i og tage imod. Alt er betalt og helt op til dig hvad du vil prøve kræfter med. Inkluderet i prisen er:
Vi har planlagt to oplevelsesdage hvor alt er betalt og arrangeret. Her kan du komme på guidet tur til det smukkeste vandtempel, se hvordan man producerer kakao til de traditionelle ceremonier som vi også skal prøve som gruppe. Du får mulighed for at opleve Ubud på en dag med yoga som tema, Ubud er nemlig kendt som yogaens centrum og har uendelig meget at byde på indenfor yoga, mulighed for shopping og en spirituel læsning.
De dage, hvor der er program på vores resort, er der hver dag nogle timer om eftermiddagen, hvor der er mulighed for en reikihealing eller massage, men du får også fritid til at slænge dig ved poolen, læse eller lade dig inspirere af de ting, vi medbringer til yderligere fordybelse, reflektion og egen tid.
Tiden kan også bruges på at tage ud på egen hånd, vi lægger op til at du kan tage præcis det, du vil med dig og du er ikke forpligtet til at deltage i ture eller aktiviteter, der ikke passer dig.
Program for turen er her
Efter din ankomst retur til Danmark tilbyder vi følgende (det er inkluderet i prisen)
En fodbehandling (i Trekroner eller på Enø)
og
En times online diætistsamtale omkring dine ønsker og tanker om kost efter opholdet
og
4 yogasessioner via Zoom
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes